Druerne til denne Carbernet høstes i hånden og inden for max 90 minutter er de i gang med at blive sorteret. Vinen får 4 måneder på ny fransk eg i sine dybe kældre. Resultatet er en koncentreret vin med en mørk, dyb lilla farve. I næsen dominerer solbær, chokolade og salvie. Smagen er lige nu præget af blåbær, brombær, trøfler, skovbund og antydning af anis.